Fisk i søen

Skrevet af Jimmy
Sunday 06. May 2007
Regnbueørred
(Salmo gairdneri)
Regnbueørreden er den mest almindelige ørredart. Den er oprindelig indført fra. Nordvestamerika, men er almindelig i den danske fauna. Den kan opnå en vægt på op til 15-16kg.
Steelhead
(Oncorhynchus mykiss)
Steelhead er en regnbueørred opdrættet i saltvand. En steelhead er mere sølvblank end regnbuen, og er en rigtig flot fisk som giver en rigtig god fight!
Bækørred
(Salmo trutta fario)
Bækørreden er en dansk fisk, som kun får det rigtige bækørredpræg, når den får opfyldt sine krav til levested. Den kan blive op til 6-7 kg.
Kildeørred
(Salvelinus fontinalis)
Kildeørreden er sjælden som vildfisk i Danmark. Det er en meget sky fisk, der mest bliver fanget på flue. Vægt op til 3-4 kg.
Brødding
(Salvelinus Hybride)
Brøding er krydsningen mellem røding og kildeørred. Den er nær beslægtet med en kildeørred. Brødingen kræver en god vand-kvalitet, og bider oftest kun på flue. Vægt op til 3-4 kg.
Ål
(Anguilla anguilla)
Ålen har en langstrakt slimet krop. Rygfinne, halefinne og gatfinne er sammenvoksede og danner en stor finne. Munden er fyldt med små sylespidse tænder. Grundfarven er mørkegrøn, blåsort, mørkebrun eller olivenfarvet.
Aborre
(Perca fluviatilis)
Aborren lever naturligt i de fleste danske søer, og er en herlig spisefisk. Kendetegn: sammentrykt høj krop med ru skæl. Grundfarven er mørkegrøn. Gatfinnen og bugfinnen er rødlige. Pas på den foreste rygfinne kan man stikke sig på.
Græskarpe
(Cyprinus carpio)
Græskarpen lever af plantekost. Den er grålig og hele kroppen er dækket af store skæl. Oprindeligt stammer den fra Asien, men er oftest vinterhårdfør i vores klima. Græskarpen er ofte lidt sky, men trives godt i danske søer.
Gedde
(Esox lucius)
Gedden har et stort hovede i forhold til kroppen med en mund besat med mange spidse tænder!!. Kroppen er langstrakt, og fra siderne noget sammentrykt. Grundfarven er grøn med gullige pletter. Undersiden er lysere i forhold til resten af kroppen.
Suder
(Tinca tinca)
Suderen kendetegnes ved den lange kraftige krop. Den har en meget slimet tyk hud med meget små skæl. Grundfarven er mørkegrøn, mørk olivengrøn. Fisken har til tider bronze- eller guldglans. Suderen er en stærk fisk, der borer sig ned i bunden efter den er blevet kroget.